Fra høje elregninger til nul-dage

I en tid, hvor energiomkostningerne stiger og bæredygtighed bliver stadig vigtigere, søger mange danske husstande løsninger, der både sparer penge og skåner miljøet. Bent og Solveig Karlsen fra Elling er et eksempel på, hvordan man kan opnå både økonomiske og miljømæssige fordele ved at investere i solcelleanlæg. Hos Elektrikeren er vi stolte af at have stået bag leveringen, monteringen og installationen af parrets solcelleanlæg med batteri.

Bent og Solveig Karlsen flyttede ind i huset i Elling 2. januar 1987. Boligen, bygget i 1979-1980, er på 110 kvadratmeter og har gennemgået flere energioptimeringer siden deres indflytning.

I 2005 besluttede de at investere i et nyt tag og papiruldsisolering i loftet, hvilket resulterede i en isoleringstykkelse på 400 mm. Efterfølgende, i 2008 og 2009, blev vinduer og døre udskiftet til energiruder. Disse forbedringer markerede starten på deres rejse mod energieffektivitet.

I takt med, at elpriserne steg, voksede Bent og Solveigs årlige energiudgifter til omkring 20.000 kroner. En af de vigtigste overvejelser var spørgsmålet om udbyttet fra solcelleanlægget og om de skulle investere i et batteri. Bent og Solveig var usikre på, hvor meget udbytte de ville få fra solcelleanlægget, og om det kunne betale sig at investere i et batteri, da de ikke havde nogen erfaring med solcelleanlæg.

Jeg tror, at langt de fleste mennesker, som ikke har solcelleanlæg, lever i den overbevisning, at solcelleanlægget kun virker, når der er sol. Og det fandt vi ud af, at det var ikke rigtigt. For hele den sidste halvdel af sidste år, der var der gråvejr. Alligevel var vi dækket ind, fortæller Solveig Karlsen.

For at træffe den bedst mulige beslutning søgte Bent og Solveig rådgivning fra flere leverandører og andre solcelleejere. De brugte også tid på at læse artikler og deltage i Facebook-grupper om solcelleanlæg.

Økonomisk set blev solcelleanlægget finansieret af udbetalte efterlønsbidrag og indefrosne feriepenge. Bent Karlsen estimerer, at tilbagebetalingstiden for anlægget er omkring 10 år, men da de ikke behøvede at optage lån, har de haft økonomiske fordele fra dag ét. Investeringen i batteriet, som kostede 30.000 kroner, har vist sig at være en klog beslutning, idet det gør dem selvforsynende med strøm hele døgnet.

I de her dage, når klokken er 10:00, så er batteriet ladet op. Så resten af tiden får vi strømmen fra solen. Solen går ned, så får vi strømmen fra batteriet. Her i sommerperioden når det ikke at blive tømt. Så vi er på 0 i udgift – hele sommeren. Vi har ikke betalt for strøm siden, at vi fik solceller sat op., og der har været dage, hvor der virkelig ikke har været lavet strøm. Der har også været dage, hvor vi har købt lidt. Men hvis vi tager det som et gennemsnit, så har vi ikke købt strøm. Så jeg vil sige, at vi ligger i hvert fald på 99,9 procent som selvforsynende, understreger Bent Karlsen.

Siden installationen har ægteparret fra Elling været i stand til at reducere deres strømforbrug betydeligt. De overvåger anlæggets ydeevne dagligt via en app og tilpasser deres energiforbrug efter vejrudsigten. De har opnået økonomisk frihed ved ikke længere at skulle betale for strøm og nyder godt af den øgede værdi, solcelleanlægget tilfører deres hus.

Og det er ikke bare noget vi gætter. For vi har den app på telefonen, så vi kan se hele tiden, hvordan har det kørt. Og vi kan se hvilke dage og dag for dag tilbage, hvordan vi  har forbrugt og produktionen været. Så det er ikke noget vi gætter, siger Bent Karlsen.

Investeringen i solcelleanlægget har været en stor gevinst for parrets økonomi. De har oplevet betydelige besparelser på deres elregninger, hvilket har gjort en mærkbar forskel i deres daglige budget. Solveig fortæller om et hjemmelavet begreb, kaldet for nul-dage. En nul-dag er en dag, hvor måleren står på det samme, som dagen før.

I februar var der to nul-dage. I marts var vi oppe på 13 nul-dage. Det synes jeg sådan set er meget godt klaret i den kolde tid af året. I april nåede vi op på 23 nul-dage. Det er sammenlignet med at sidste år i juni, der brugte vi 3 kWh på hele måneden.  Så det er jo en fornøjelse at gå og kigge på måleren og se, at den står på det samme som i går, smiler Solveig Karlsen.

Investeringen i solcelleanlægget har gjort Bent og Solveig langt mere bevidste om deres levevis. Selvom de altid har været opmærksomme på deres energiforbrug, har installationen af solcelleanlægget intensiveret deres fokus – især på el-delen. De følger nu nøje med i deres daglige energiforbrug og forsøger konstant at optimere deres brug af elektricitet. Denne øgede bevidsthed har ikke kun resulteret i økonomiske besparelser, men har også givet dem en dybere forståelse for og kontrol over deres energivaner, hvilket har styrket deres engagement i en bæredygtig livsstil.

Vi har altid været bevidste om vores energiforbrug, men vi er blevet meget mere bevidste på el-delen. Den har vi ikke haft så meget med I vores overvejelser. Før priserne blev mærkelige og de sprang gasledningen i luften og alt det der, havde vi en gasudgift eller varmeudgift på lige knap 5.000 kroner året. Det var jo til at forstå, men så lige pludselig, så det hele fuldstændig af, siger Bent Karlsen.

Vi har haft fornøjelsen af at levere, montere og installere solcelleanlægget. Det har været en sand fornøjelse at imødekomme parrets ønsker og tanker om deres fremtid med grøn energi. Derudover glæder det os også, at de var svært tilfreds med vores service. Solveig og Bent fortæller, at de var særligt overrasket over, hvor hurtigt det gik og hvor effektive installatørerne var.

Vi synes også, at det gik forbavsende hurtigt. Det var en professionel og pålidelig installation, og installatørerne var til at snakke med. Jeg havde forventet, at det ville tage dagevis. Bare i løbet af en dag, så havde de allerede monteret solcellepanelerne. Dagen efter det var monteret, faldt der sne. Igen blev vi forbavset over, at selv med sne på cellerne. Så virkede det. Selvom der var et tyndt pudderlag på solcellerne, lavede anlægget stadig strøm. Det var vi noget overrasket over, siger parret fra Elling

Er du nysgerrig på grøn energi?

Tøv ikke med at kontakte os og hør nærmere om dine muligheder for at få monteret og installeret grøn energi i din bolig eller virksomhed. Vi står altid klar til en uforpligtende dialog og laver med glæde et skræddersyet tilbud, der passer til dig og dine behov.