Det selvforsynende par fra Strandby

Bag de smittende smil, gemmer der sig to behagelige og imødekommende mennesker. Inger Brockmann og Søren Jakobsen har nemlig åbnet deres hjem op for, at vi kan få et indblik i hvilken indflydelse en luft til vand varmepumpe og et solcelleanlæg har på deres komfort og energiforbrug.
Parret fik sig nemlig en klimavenlig og bekymringsfri tilværelse, da de sagde farvel til oliefyret i kælderen og i stedet bød velkommen til en luft til vand varmepumpe. Sammen med deres eksisterende solcelleanlæg, fik de en stærk kombination, der har gjort dem selvforsynende og energibesparende.

I det indbydende hvide hus med rødt tegltag, bor ægteparret Inger og Søren. Det 76 år gamle hus, har et samlet boligareal på 254 m2. Ud over 158 m2 fordelt i stueetage og førstesal, har de en 96 m2 stor kælder. I 2020 påbegyndte parret en større energioptimeringsproces:

  • Afmontering af oliefyr og olietank
  • Efterisolering med kingspan og netpudsning – hele vejen rundt om huset
  • Montering af luft til vand varmepumpe

Parret fik monteret en Panasonic Monoblock J-Generation T-CAP (12 kW). Varmepumpen leverer både varmt brugsvand og varme til boligen. Ifølge parret bidrager varmepumpen til mere end blot miljøvenlig energi og renere luft.

Men så var det også at have friheden med ikke at være tilmeldt fjernvarmen, gasfyr eller andet.” Inger

Med den frihed følger, at parret ikke skal betale en fast udgift. Det er kun den faktiske brug, de betaler for. Denne type af varmepumpe, er den ideelle pladsbesparende løsning, da alt kølemiddel er lukket inde i udendørsdelen. Du sparer indendørsdelen væk. Du kan gøre som Inger og Søren, og beklæde udendørsdelen med en beskyttende varmepumpeskjuler.

Hvis man tænker grønt, kan man dårligt nok lave noget, der er bedre. Solceller og varmepumper er nummer ét, fordi man nærmest er selvproducerende.”Søren

Parret har et sammenlagt forbrug på max 8500 kWh med solcelleanlægget. Der er tale om et 6 kW anlæg fra 2011, som på en solrig dag, kan producere op til 50 kWh og det er mere end rigeligt til at holde varmepumpen kørende. Af de 8500 kWh, går under halvdelen til opvarmning og varmt vand. Ifølge Søren er det solcelleanlæggets fortjeneste, at de kan holde forbruget på det niveau.