FAQ

Find svar på dine

spørgsmål

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er et anlæg, der optaget energi fra omgivelserne. Afhængig af hvilken type varmepumpe, kan de overføre energi fra luften eller jorden. Energi den kan overføre til boligens indendørs klima, varme eller brugsvand.

Hvilken type varmepumpe har jeg brug for?

Hvilken type du har brug for, afhænger af dit behov.

Ønsker du udelukkende varme i dit sommerhus eller helårsbolig bør du vælge en luft til luft varmepumpe. Ønsker du klimavenlig varme og brugsvand, bør du vælge en luft til vand varmepumpe. Har du gode jordforudsætninger og plads nok til udendørs slanger, vil det absolut bedste alternativ være et jordvarmeanlæg.

Hvad er en luft til luft varmepumpe?

En luft til luft varmepumpe optager energi fra luften udenfor, og omdanner det til varme i din bolig.

Luft til luft varmepumpen er til dig, der har brug for et klimavenligt og billigt supplement til din bolig eller feriebolig. Denne type af pumpe er ideel til opvarmning af mindre boliger med et areal på 50 - 150 m2, kolonihavehuse, fritidshuse, udestuer eller garager.

Du kan desuden tilkøbe et Wi-Fi modul, hvilket muliggør, at du med lethed kan opvarme ferieboligen op, via din telefon, før ankomst. Ved blot at lade varmepumpen køre på et lavt- og energibesparende niveau, kan du holde din feriebolig frostfri i vinterhalvåret.

Hvad er en luft til vand varmepumpe?

En luft til vand varmepumpe optager energi fra luften udenfor, og omdanner det til varme og brugsvand i din bolig.

Luft til vand varmepumpe er til dig, der vil udskifte dit oliefyr eller gasfyr, og bor i et område både med og uden fjernvarme.

Denne varmepumpe er næsten lige så effektiv som jordvarmeanlægget, dog kræver Luft til vand varmepumpen ikke meget plads udenfor. Derudover er luft til vand varmepumpen ikke nær så afhængig af de rette forhold, som et jordvarmeanlæg kan være. Dog kræver denne varmepumpe, at du har vandbårne radiatorer eller gulvvarme.

Hvad er et jordvarmeanlæg?

Et jordvarmeanlæg udnytter varmen fra solenergi, der er oplagret i det øverste jordlag. Ved hjælp af væskefyldte slanger i jorden, kan anlægget omdanne energien i jorden til varme og brugsvand i din bolig.

Jordvarmeanlægget er den effektive løsning, dog kræver det en hel del plads i haven til nedgravning af slanger. En tommelfingerregel er, at anlæggets slanger kræver dobbelt så meget jordslange, som du har m2 i din bolig til opvarmning. Det vil sige, at anlægget oftest kræver 300-400 m2 skyggefrit areal i haven. Et areal hvor der ikke må plantes til med træer og buske.

Hvilke varmepumper forhandler i?

Vi har monteret varmepumper i over 15 år, og har derfor haft god tid til at afprøve markedet for varmepumper. Vi monterer kun mærker, vi kan stå inde for og som sikrer vores kunder et godt fremtidigt forløb – i tilfælde af, at der skulle ske fejl med varmepumpen.

Vi forhandler:

  • Panasonic
  • Mitsubishi Electric
  • Carrier
  • Haier

Hvor meget vedligeholdelse kræver en varmepumpe?

En varmepumpe er vedligeholdelsesfri. Når du først har fået din varmepumpe installeret og monteret, kører den af sig selv. Dog skal du være opmærksom på at vedligeholde dine serviceeftersyn. Har du en Luft/luft eller Luft/vand varmepumpe med over 1 kg kølemiddel, er det lovpligtigt at få varmepumpen efterset. Er der under 1 kg kølemiddel, er det kun kraftigt anbefalet.

Hvor ofte skal jeg rense filter i min varmepumpe?

Har du en luft/vand varmepumpe, skal du ikke rense filter. Det gør vores montør, når du får udført dit årlige varmepumpeeftersyn.

Har du en luft/luft varmepumpe – hver 3. måned

Hvor stor varmepumpe skal jeg have?

Valget af størrelsen på din kommende varmepumpe afhænger af mange faktorer. Blandt afhænger størrelsen af dit varmebehov, din boligs størrelse og husstandens størrelse. Du kan nemt gå galt i byen med enten en for stor eller for lille varmepumpe – for det vil have stor indflydelse på din besparelse.

Eftersom det kan være så svært at finde hoved og hale i alle parametrene, aflægger vi altid et personligt besøg hos dig. Det er vigtigt for os, at du får en varmepumpe, der passer lige præcis til dig, dine behov og dit hus.

Hvad kan have negativ indflydelse på varmepumpens ydeevne?

Inden du investerer i en varmepumpe, er der et par ting, du skal være opmærksom på. Selvom varmepumpen er et fantastisk og klimavenligt middel til opvarmning, så skal den også have de rette rammer for at yde optimalt.

Du skal være opmærksom på nedenstående faktorer:

  • Er din bolig dårligt isoleret, kræver det mere energi af varmepumpen til at opvarme dit hus.
  • Bor du i et meget stort hus, kræver det oftest en større varmepumpe.
  • Er I mange i husstanden? Jo flere personer, der skal bruge strøm og varmt vand – jo mere, kræves der af varmepumpen. Det kan betyde, at I skal vælge en varmepumpe af større størrelse.
  • Skal varmepumpen opvarme flere etager? Har du et hus med flere etager, er det oftest nødvendigt med en kraftigere varmepumpe for at sikre, at alle rum bliver opvarmet optimalt.

Hvordan får jeg reduceret elafgift med en varmepumpe?

Som bekendt belønnes det, når man skifter fossile brændstoffer ud med klimavenlig og grøn energi. Derfor har du muligheden for at få reduktion på din elafgift, hvis du har investeret i en Luft/Vand varmepumpe og har el som primær varmekilde.

For at få reduceret elafgift, skal du:

  • Rette dine oplysninger om primær- og sekundærvarmekilde på BBR (Bygnings- og Boligregistret)
  • Udfylde første del af ansøgningsskema fra dit elselskab (Norlys, Forsyningen, Modstrøm, Vindstød, mm.)
  • Sende det udfyldte skema til din kommune via sikker digital postkasse eller borger.dk
  • Vente på at få skemaet retur fra kommunen med underskrift og dato. Derefter skal du sende hele skemaet tilbage til dit elselskab, som efterfølgende registrerer din energiomstilling og kan give dig reduceret elafgift.

Kan en varmepumpe fungere i dansk klima og vejr?

Danmark er kendt for at være et land med skiftende vejrforhold. Vi har de varme somre og kolde vintre hvor temperaturen kan falde til omkring -10 °C. Bestemte varmepumper er produceret til netop nordiske forhold.

Eksempelvis er Aquarea-serien fra Panasonic, testet i udendørstemperaturer ned til -28°C, for at sikre en stabil og effektiv drift i det nordiske klima

Hvilke tilskudsmuligheder har jeg til en varmepumpe?

På nuværende tidspunkt har du kun mulighed for at søge tilskud til Luft/vand varmepumper. Altså varmepumper som du kan udskifte dit gas- eller oliefyr med. Dine tilskudsmuligheder er:

  • I 1. kvartal af 2023 har du mulighed for at søge tilskud via den nye varmepumpepulje. Varmepumpepuljen er et nyt tiltag, hvis formål er at erstatte den tidligere bygningspulje. Du har mulighed for at søge 17.000 kr. til en luft/vand varmepumpe og 27.000 kr. til et jordvarmeanlæg.
  • Via Totalkredit og Forenet Kredit har du mulighed for at søge om 10.000 kr. til udskiftning af dit gas- eller oliefyr. Det du skal gøre, er at kontakte din rådgiver, modtage et værdibevis fra din rådgiver, sende faktura når varmepumpen er installeret, og derefter modtage pengene i løbet af 30 dage.

Hvordan sikrer jeg optimal ydeevne og holdbarhed på min varmepumpe?

Et årligt eftersyn af din varmepumpe er ikke kun lovpligtigt. Som så meget andet elektronik, er det vigtigt, at du får efterset din varmepumpe. Det er ikke altid muligt at høre eller se en fejl med det blotte øje, derfor er det utroligt vigtigt, at en fagmand går pumpen igennem. For på den måde sikrer du, at din varmepumpe kører optimalt og økonomisk. Yder varmepumpen ikke maksimalt, falder effekten og du kan risikere et højere forbrug end normalt.

Intervallet for serviceeftersyn:

  • Luft til vand varmepumpe – 1. gang om året
  • Luft til luft varmepumpe – hvert 2. år
  • Jordvarmeanlæg – 1. gang om året

Må jeg selv installere en luft til luft varmepumpe?

Ja og nej. Du må gerne montere inderdelen og stille yderdelen klar. Dog må du ikke have lov til at tilslutte varmpumpen. Dog er det vigtigt, at du placerer og monterer delene korrekt, da det også kan have stor betydning for din varmepumpes ydeevne.

Må jeg selv installere en luft til vand varmepumpe?

Nej - Du må ikke installere en luft til vand varmepumpe selv.

Ifølge loven, må varmepumpen kun monteres og installeres af en autoriseret installatør. Det er vigtigt, at varmepumpen bliver installeret korrekt og efter gældende regler, da varmpumpen indeholder potentiel brandfarligt kølemiddel.

Kan jeg koble batterier til min solcelle inverter?

Det er desværre ikke alle typer af invertere til solceller, der kan kobles batterier til. Derfor er det vigtigt, du undersøger hvilken type inverter du har, eller hvilken du kunne tænke dig – før du anskaffer dig batterier.

For at du kan koble batterier til din solcelleanlæg, skal du sikre dig, at du har en hybrid inverter. Hybrid inverteren er fra producentens side, udstyret med boks, der dirigerer strømmen, således den sendes ud til de rigtige porte. Derudover skal du have koblet et smart meter på din hybridinverter. Smart meter er et apparat, der konstant måler husholdningens forbrug og indikerer hvornår batterierne har behov for mere strøm. På denne måde risikerer du ikke, at dine batterier bliver afladt.

Hvad er et smart meter?

Smart meter er et apparat, der automatisk måler husstandens forbrug. Det vil sige, at du kan aflæse og overvåge elforbruget og solcelleproduktionen direkte via mobiltelefonen eller computeren. Derudover er smart meteret med til at dirigere strømmen efter behov. Har du et batterisystem, vil Smart meteret justere de forskellige energiflows, således strømmen bliver sendt de rigtige steder hen. Det har den direkte betydning, at Smart meteret fortæller hvornår der skal sendes strøm til batteriet, og hvornår der skal bruges strøm fra batteriet. Det vil medvirke til, at du køber mindst muligt strøm fra el-nettet, og er så selvforsynende som muligt.

Laver mit solcelleanlæg kun strøm, når solen skinner?

Nej, dit solcelleanlæg er ikke udelukkende afhængig af sollyset. Dog får du et større udbytte og dit solcelleanlæg producerer bedst i solskinsvejr.

Men i dag kan du investere i solceller, der er produceret til det nordiske klima. Det betyder, at dit solcelleanlæg stadigvæk vil producere strøm i skiftende vejrforhold og når der er overskyet. Det er fordi, det ikke er solens stråler, men lyset fra solen, der producerer strøm.

Hvilke tilskudsmuligheder har jeg til solceller?

På nuværende tidspunkt er der ingen aktive tilskudsmuligheder til solcelleanlæg.

Har det betydning, at jeg deler mine solcellepaneler op på flere tage?

Ja, det har stor betydning.

Du skal være sikker på, at din inverter er forsynet med flere MPP-trackere (Maximum Power Point Tracker). MPP-tracker er et apparat, der indstiller solcellegeneratorens strøm og spænding, og sikrer at panelet yder maksimal effekt. MPP-trackere giver dig mulighed for at dele solcellepanelerne op i to forskellige retninger – f.eks. mod øst og syd. MPP-trackeren fungerer i praksis ved, at den jagter den mest effektive tagflade – altså den tagflade med mindst skygge på. På denne måde sikrer du, at dit solcelleanlæg generer mest muligt strøm.

Hvor meget garanti kan jeg få på mine solceller?

Hos Elektrikeren forhandler vi Winaico paneler. Ved køb af Winaico solcellepaneler får du både 25 års produktgaranti, såvel som 25 års ydelsesgaranti på minimum 85,2%.

Hvad er en mormor-lader?

Udtrykket ”mormor-lader” refererer til en nødlader til elbiler, som kan du kan bruge hos personer, der ikke selv har en ladeboks. Navnet kommer er, at man kan oplade sin elbil under besøg hos mormor, der ikke har en elbil.
Mormor-laderen er ineffektiv og det er ikke sikkert, at du kan nå at oplade din bil natten over. For at undgå brandfare er det vigtigt ikke at falde for fristelsen til at købe en kraftigere mormor-lader end det tilladte. Du må heller ikke indstille din mormor-lader til at lade med flere ampere end den er justeret til fra producentens side. Grundet forhøjet risiko for overophedning og brandfare, er det ikke lovligt at sælge mormor-ladere, der kan indstilles til mere end 6 ampere.

Hvordan får jeg refusion af elafgift med en ladeboks?

Du kan få refusion af din elafgift, hvis du investerer i en ladeboks med en serviceaftale gennem FDM. Ved at betale et månedligt servicegebyr på 79 kr til Spirii, kan du modetage refusion af din elafgift og opnå besparelser på din elbil-opladning.

Det skal dog bemærkes, at du ikke kan opnå refusionsafgift, hvis du har solceller, varmepumpe eller bruger en anden form for processtrøm.

Dit forbrug bliver fjernaflyst, og refusionsbeløbet bliver automatisk overført til din bankkonto hver måned. Refusionsordningen er i øjeblikket planlagt til at køre frem til 2030.

Klik her for at læse mere om refusion af elafgift:

https://fdm.dk/vi-tilbyder/ladeboks-fra-spirii-til-elbil-plugin-hybrid/refusion-elafgift-spirii-serviceaftale

Hvor meget el arbejde må jeg selv lave?

Noget elarbejde må du gerne selv udføre i dit hus, men når det kommer til faste og nye installationer, skal du tilkalde en autoriseret elektriker. Som hovedregel må du ikke lave noget, som ikke allerede er installeret i boligen. Det vil sige, at du ikke må installere en stikkontakt i en væg, hvor der ikke er en stikkontakt i forvejen.

Hvilket elarbejde må jeg selv lave?

  • Skifte afbryder
  • Skifte stikkontakt
  • Skifte en stikprop
  • Trække ledninger
  • Tilslutte køleskab
  • Montere lamper
  • Tilslutte komfur, ovn og emhætte
  • Skifte en opvaskemaskine
  • Skifte en ventilator
  • Installere vaskemaskine og tørretumbler

Hvad er et eleftersyn?

Ved at få foretaget et eleftersyn, kan du få undersøgt din boligs elinstallationer for eventuelle fejl eller farer. Et eleftersyn udføres typisk i forbindelse med boligskifte. En sådan inspektion er både til fordel for sælger, såvel som køber, da det giver begge parter klarhed om boligens tilstand ved handlen. Ved et eleftersyn gennemgår elinstallatøren følgende:

Hvem må lave et eleftersyn?

Eleftersyn må kun udføres af installatører, der er autoriserede af myndighederne. Derudover kan ansatte hos autoriserede elinstallatører også udføre eleftersynet, hvis de er tilmeldt Sikkerhedsstyrelsens ordning for eleftersyn.

Det er vigtigt at sikre, at den installatør, du vælger, har de nødvendige kvalifikationer til at udføre eleftersynet på din bolig. En autoriseret installatør er i stand til at give dig rådgivning og vejledning om eventuelle forbedringer eller nødvendige reparationer for at sikre, at dine elektriske installationer er sikre og opfylde de gældende standarder og lovgivning.

Hvad er en elinstallationsrapport?

En elinstallationsrapport udarbejdes i forbindelse med et eleftersyn, som ofte udføres i forbindelse med salg af bolig. Rapporten udarbejdes af en autoriseret elinstallatør og har til formål at vurdere lovligheden og funktionsdygtigheden af boligens elinstallationer. En sådan rapport er vigtig for køberen, da den er en garanti for, at elinstallationerne er i god stand.

En elinstallationsrapport er en forudsætning for at tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med boligsalg. Det er muligt at få udarbejdet en elinstallationsrapport for alle hustyper, herunder garager og skure, hvor der er elinstallationer.

Rapporten skal altid udarbejdet af en autoriseret elinstallatør.

Hvad er energioptimering?

Energioptimering indebærer en overvågning og analyse af dit energiforbrug, for at undersøge hvor du kan gøre energioptimerende tiltag. Du kan optimere dit energiforbrug i alt, der er forbundet til dit forsyningsnet. Det kan eksempelvis være lys, varme, ventilation og andet elektrisk udstyr, såsom computere, fjernsyn og apparater til madlavning.

Ved energioptimering skelner man ofte mellem to former for energibesparelser: energieffektivisering og energioptimering. Energieffektivisering indebærer ofte udskiftning af forældet teknologi, hvorimod energioptimering i højere grad handler om at bruge tekniske installationer på den bedst mulige måde. En måde der undgår unødvendigt energispild.

Du kan kombinere de to energirenoveringer for at få grønnere tal på bundlinjen og udnytte dit energieffektive udstyr så optimalt som muligt.

Hos Elektrikeren anbefaler vi at kigge nærmere på energioptimerende tiltag såsom varmepumper og LED-belysning.

Hvorfor udfases lysstofrør?

EU vedtog i 2022, at alle T5 og T8 lysstofrør ikke må bringes på markedet fra 23. august 2023. Forbuddet sker pga. at rørerenes høje indhold af kviksølv. Udfasningen sker derfor både på baggrund af driftsomkostningerne, miljøbelastningen og sker på baggrund af en tid med tårnhøje energipriser.

Butikkerne må gerne sælge ud af lysstofrørene, indtil lagrene er tømte. Derefter er det kun muligt at købe LED-rør.

Frem til 2035 vurderes udfasningen af T5 og T8 lysstofrør at spare EU-landene for cirka 220 mia. kr. i pærer, energi og lamper, og omkring 2,9 ton kviksølvudledninger.

(Kilder: Energistyrelsen, SparEnergi.dk, Energimyndigheden)

Hvem kan få reduceret elafgift?

Hvis du elforbrug overstiger 4.000 kWh/år, kan du søge om at få reduceret elafgiften, så længe du er en privatkunde og har el som den primære varmekilde. Tidligere var denne mulighed kun tilgængelig for helårsboliger, men nu kan du også få reduceret elafgiften, hvis dit sommerhus er opvarmet med el og opfylder betingelserne.

Hvor meget kan jeg spare?

Hvis du opfylder betingelserne, kan du opnå en besparelse på den del af dit elforbrug, der overstiger 4.000 kWh/år. For dette forbrug betaler du kun 1 ør pr. kWh i elafgift, mens du for forbrug under 4.000 kWh betaler taksten fastsat af staten.

En typisk familie med en elopvarmet bolig bruger i gennemsnit omkring 15.000 kWh til opvarmning, så en betydelig del af deres elforbrug vil falde ind under den besparelse.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg får min elregning?

Når du modtager din elregning, er der især to ting, du skal være opmærksom på:

  1. Først og fremmest skal du være opmærksom på, at den pris, der er oplyst på din elregning, er eksklusiv moms. Momsen vil blive tillagt senere på din regning, så du bør huske at tage højde for dette, når du gør dine beregninger.
  2. Tjek om du har modtager en reducering. Det er muligt, at du allerede har modtaget en reduktion på din regning, uden at du var klar over det. Det er derfor en god idé at kigge efter linjen ”reduceret elafgift” på din regning og undersøge, om du har modtaget en reduktion tidligere.

Hvordan søger jeg om reduceret elafgift?

Inden du søger om reduceret elafgift, er det en god idé at undersøge om du opfylder de gældende krav. Betingelserne for at opnå reduceret elafgift er følgende:

  1. Din primære opvarmningsform skal være elvarme, og det skal være registreret på dit BBR-register. Du skal være opmærksom på, at det er bygningsejer eget ansvar at ajourføre sit BBR-register.
  2. Hvis du søger om reduceret elafgift med tilbagevirkende kraft, skal du kunne fremlægge BBR-dokumentation for den dato, du ønsker reduktionen.
  3. Elvarme dækker over alle former for opvarmning baseret på el, hvor du noterer den supplerede varmekilde. Det kan eksempelvis være varmepumpe.
  4. Dit årlige elforbrug skal være over 4,000 kWh.
  5. Hvis du søger for et sommerhus, skal huset været angivet som ”sommerhus” på dit BBR-register. Det betyder, at anvendelseskoderne 523 eller 510 skal være angivet. Hvis du mener, at dit sommerhus opfylder betingelserne, men ikke har de angiven koder, skal du kontakte din kommune.

Når du har ajourført dit BBR-register, skal du sende ansøgningsskema fra dit elselskab til din respektive kommune. Før du kan søge om reduceret elafgift hos dit elselskab, kræves der en underskrift fra din kommune. Denne underskrift er et bevis fra kommunen på, at du har ajourført din BBR-opgørelse.

Nye brandsynsregler

Fra og med 1. januar 2022 vil der blive anvendt nye brandsynsregler, som er forskellige fra de tidligere regler i BEK nr. 212. I dag skal alle brandsyn foretages efter en DV-plan (Drifts- og vedligeholdelsesplan), DKV-plan (Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan) eller beskrivelserne i kapitel 7 (Drift-, kontrol og vedligeholdelse i og omkring bygninger).

De nye brandsynsregler kræver, at bygningsejer har en forståelse af de brandtekniske installationer i deres ejendomme, og sikrer, at bygningerne overholder relevante krav i vejledningen. Hertil kommer en række specifikke kontrolpunkter, der skal kontrolleres med fastlagte intervaller. Intervallerne kan bygningsejer læse mere om i DKV-planen.

Klik her for at læse mere om de nye brandsynsregler:

https://www.nordjyllandsberedskab.dk/brandsyn/nye-brandsynsregler

Hvem har ansvaret for brandsyn?

I henhold til bygningsreglementet er det et krav, at alle bygninger skal have tilstrækkelig sikkerhed for personer i tilfælde af brand.

Det er bygningsejeren, som har ansvaret for at opretholde sikkerhedsniveauet i hele bygningens levetid. Uanset bygningens alder er det vigtigt, at bygningsejer regelmæssigt kontrollerer driftsforholdene i henhold til DKV-skemaet. Bygningsejer har altid ansvaret for at overholde brandsynsregler og krav til sikkerheden.

Klik her for at hente skabelon for Drift, kontrol og vedligeholdelse (DKV): (Kan vi lave en knap?)

https://www.nordjyllandsberedskab.dk/sites/default/files/DKV-skema%20til%20udfyldelse%20for%20ejer%20eller%20driftsansvarlig_1_1.doc

Hvad er ABA-anlæg? (Automatisk brandalarmanlæg)

Et ABA-anlæg er et automatisk brandalarmlæg, hvis formål er at opdage og alarmere om en brand så hurtigt som muligt. Anlægget opdager brandudvikling via røg- eller varmedetektorer. Når anlægget udløses, sender det en alarm til brandvæsenet, som reagerer øjeblikkeligt. Der er ingen mellemled i processen fra røgudvikling til alarm, hvilket gør ABA-anlægget til den hurtigste og mest effektive form for brandalarmering for en virksomhed.

Klik her for at læse mere om Automatisk brandalarmanlæg:
https://www.nordjyllandsberedskab.dk/forebyggelse/automatisk-brandalarmeringsanlaeg

Hvad er ABV-anlæg? (automatisk brand ventilation)

Et automatisk brandventilationsanlæg (ABV-anlæg) har til opgave at lede røg og varme ud af bygningen i tilfælde af brand. ABV-anlægget skaber en sikker og klar røgfri flugtvej.

Anlægget kan både aktiveres manuelt og automatisk via ABA-anlæg, som detekterer varme og røg. Løsningen tilpasses til den enkelte bygnings udformning og kan sammensættes af forskellige komponenter:

  • Ovenlysvinduer
  • Faste og/eller bevægelige røgskærme
  • Mekaniske ventilatorer
  • Automatisk åbning af porte

Røg- og brandgardiner

Hvad er ABDL-anlæg?

ABDL er en forkortelse for Automatisk Brand Dørs Lukning. Formålet med et ABDL-anlæg er at lukke alle ind- og udgangsdøre i tilfælde af brand og røgudvikling. Anlægget består som regel af en røgdetektor, dørlukkere og elektromagneter. Røgdetektoren reagerer på røg, mens dørlukkere og elektromagneter sikrer, at dørene lukkes og forbliver lukkede, indtil faren er ovre.

Ved at installere et ABDL-anlæg kan man reducere risikoen for spredning af branden, og samtidig opretholde en vis kontrol over branden

Hvad er flugtvejsbelysning?

Flugtvejsbelysning er også kendt som sikkerheds- og panikbelysning. Det er en form for lys, der automatisk tænder, når den almindelige strømforsyning svigter. I forbindelse med strømsvigt, aktiveres et nødanlæg således der altid vil være strøm til sikkerhedsbelysningen.

I tilfælde af en ulykke, hvor hurtig evakuering er nødvendig, er det afgørende, at de involverede hurtigt kan finde flugtruterne. Ikke alene kan det sikre hurtigere evakuering og redde menneskeliv, men det kan også hjælpe med at undgå panik i en nødsituation.

Klik her for at læse mere om Automatisk brandalarmanlæg:
https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg/vejledninger/tidligere-vejledninger-arkiv/artikler/regler-nodbelysning

Hvad er en sikkerhedsattest til forsamlingslokaler?

En autoriseret elinstallatør udsteder en sikkerhedsattest på grundlag af krav fra Sikkerhedsstyrelsen. Attesten gælder for forsamlingslokaler, der har en kapacitet på over 150 personer.

Der fortages kontrol af elektriske installationer, brugsgenstande og apparater. Derudover foretager installatøren funktionsafprøvning og kontrol af flugtvejs- og panikbelysning, varslingsanlæg og ABDL-anlæg. Det udføres både på forsamlingslokalet og de tilknyttede områder, herunder gange, flugtveje, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til forsamlingslokalet.

Klik her for at læse mere om bekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1119

Hvornår kan jeg ringe til jeres døgnvagt?

Du kan kontakte vores døgnvagt uden for vores åbningstider, som lyder:

07:15 – 15:30: mandag til torsdag

07:15 – 15:00: fredag

Hvad udfører jeres døgnvagt?

Sker der noget akut og ringer du uden for vores åbningstid, bliver du stillet videre til vores døgnvagt. Vores døgnvagt kører ud til akutte tilfælde med elinstallationer.

Er der tale om problematikker, som kræver et større og efterfølgende arbejde, vil vores elektriker lave en midlertidig løsning og booke en tid til dig, inden for vores åbningstid.

Hvad udfører jeres døgnvagt ikke?

Vores døgnvagt kører kun ud til akutte opgaver.

Mangler du hjælp til almindelig elarbejde, eksempelvis ophængning af lamper, reparation på stikkontakt eller montering af ovn, henviser vi til at kontakte os inden for vores normale åbningstider.

Har du ligeledes spørgsmål til administrative forhold eller spørgsmål til din regning, kan du ringe inden for vores normale åbningstider eller sende en mail på: el@dinelektriker.dk

Hvordan får jeg fat i jeres døgnvagt?

Du kan komme i kontakt med vores døgnvagt ved at ringe på vores telefonnummer uden for vores normale åbningstider.

Ring på tlf. 98 48 21 00 uden for vores åbningstider, og du vil blive stillet videre til vagthavende.

Har du flere spørgsmål?

Fik du ikke besvaret dit spørgsmål her, er du altid velkommen til at skrive til os.

Kontaktformular

Udfyld formularen for at sende os en e-mail med dine spørgsmål, forespørgsler eller kommentarer.

"*" indikerer påkrævede felter

Dit navn*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.