Slide 1
Spar penge og sæt et grønt aftryk på klimaet med en
varmepumpe

Der er mange penge at spare med en varmepumpe, hvis du opvarmer med olie, el eller naturgas, og bor i et område uden fjernvarme

Det at vælge den rette varmepumpe kan føles som noget af en ørkenvandring. For hvad kan en varmepumpe og hvordan kan du vide hvilken type, der passer bedst til dine behov? Vi forstår, at der kan dukke mange spørgsmål op. Derfor har vi forsøgt at udvælge og besvare nogle af de spørgsmål, du eventuelt kunne sidde med.

Hos Elektrikeren, forhandler vi varmepumper af høj kvalitet fra en række anerkendte mærker. Læs mere om varmepumper og de enkelte produkter herunder, og se hvilken pumpe der bedst dækker dine behov.

Hvorfor skal jeg vælge en varmepumpe?

Der er mange fordele ved at skifte til en varmepumpe, uanset hvilken type. Dog anbefaler vi, at du vælger en varmepumpe, som er skræddersyet til din boligtype, boligstørrelse og dine specifikke behov i husstanden. Ikke alene kan du sætte et grønt aftryk på klimaet ved at investere i grønne løsninger, din investering vil også kunne mærkes på pengepungen.

På baggrund af målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70% i 2030, har regeringen indgået en bred aftale om klimavenlig varme til befolkningen. Det betyder, at afgifterne på fossile brændstoffer, såsom olie og gas, sættes betydeligt op og vil kun fortsætte med at stige i fremtiden.

Omvendt bliver de borgere, som vælger at investere i grønne- og klimavenlige løsninger, belønnet. Hvis du investerer i en Luft/Vand varmepumpe eller et jordvarmeanlæg, samt bor i et område uden fjernvarme, kan du desuden få reduktion af din elafgift. Du kan læse mere om kravene til reduktion her på siden.

Har du spørgsmål? 

Du kan til enhver tid kontakte os med eventuelle spørgsmål, så du er bedst muligt klædt på til den grønne omstilling.

Energioptimering

Med en varmepumpe kan du lettere overvåge dit energiforbrug og skabe luft i budgettet. Varmepumper er energioptimerende og bæredygtige varmekilder. Eksempelvis kan en Luft/Luft varmepumpe generere op imod 4-6 gange så meget energi, som de kræver i drift. Dog skal du være opmærksom på, at forholdet mellem optaget og afgivet energi afhænger af den enkelte varmepumpes effektfaktor, også kaldet SCOP-faktor.

Bedre indeklima

Særligt vores Luft/Luft varmepumper, kan gøre en betydelig forskel for dit indeklima. Sig farvel til dårlig lugt, radon, røg, mug og kondens på vinduerne. Luft/Luft varmepumpens luftrensningssystem bidrager med et sundt indeklima i en sådan grad, at du kan mindske risikoen for astma og allergier, samt forhindre sundsskadelig fugt og skimmelsvamp. 

Besparelser

Der har aldrig været så store og mange fordele ved at investere i grønne løsninger som nu. Ikke alene bliver du belønnet økonomisk med tilskudsordninger ved at skifte fra olie- og gasfyr til varmepumper. Du kan også ansøge om at få en betydelig reduktion på din elafgift hos din elleverandør. 

Grøn energi er fremtiden, for prisen på fossile brændstoffer går kun én vej og det er op. 

Fjernstyring

Ved en stor del af vores varmepumper, kan du tilkøbe en Wi-Fi- og fjernstyringsfunktion. Denne funktion er til dig, der ønsker en smartere og mere avanceret overvågning af dit energiforbrug. Funktionen er også til dig med en feriebolig, som ønsker at varme boligen op, får du ankommer eller holde boligen frostfri i vinterperioden. 

Miljøvenlighed

Varmepumpen er til dig, der vil have en miljøvenlig løsning, som udnytter den omkringliggende og naturlige energi til at opvarme din bolig. Hvad end det er jord, luft eller vand, er du med til at sætte et grønt aftryk på klimaet.

Mere frihed

Varmepumpen er en langt mere vedligeholdelsesfri opvarmningsform. Du skal hverken bekymre dig om, at varmepumpen skal renses hver uge eller anskaffe pasning, hvis ud skal være i blot en weekend. Med en varmepumpe kan du roligt tage på ferie, uden at være nervøs for at komme hjem til en kold bolig. 

Derfor giver en varmepumper dig langt mere frihed og færre bekymringer.

Slide
Du kan få reduktion af din elafgift, hvis
Elforbrug
Elforbrug

Hvis dit elforbrug overstiger 4.000 kWh pr. år, så kan du skære toppen af elafgiften på den del af jeres forbrug, som overstiger de 4.000 kWh om året

Korrekt registreret i BBR

Din bolig skal være korrekt registreret kommunens i BBR (Bygnings- og boligregistret) med el som primær opvarmningsmetode, samt være registreret som helårsbolig eller feriebolig til eget forbrug.

Vær opmærksom på at ajourføring med BBR er husejers eget ansvar

Opvarmningsmetode

Hvis dit hus opvarmes med luft til vand varmepumpe, luft til luft varmepumpe, jordvarmeanlæg, elpaneler eller anden elvarme

Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?

Luft til luft varmepumpe

Luft til luft varmepumpen er til dig, der har brug for et klimavenligt og billigt supplement til din bolig eller feriebolig. Denne type af varmepumpe er ideel til opvarmning af mindre boliger med areal på 50-150 m2, kolonihavehuse, fritidshuse, udestuer eller garager. 

Hos nogle af vores varmepumper, kan du tilkøbe Wi-Fi og fjernstyringsfunktion. Det betyder, at du med lethed kan varme ferieboligen op via telefonen før din ankomst. Derudover kan du uden opsyn holde din feriebolig frostfri og fugtfri ved at lade varmepumpe køre i vinterhalvåret. Selv samme Wi-Fi og fjernstyringsfunktion gør det nemmere for dig at overvåge dit energiforbrug. Med en luft til luft varmepumpe som supplement til din primære varmekilde, kan du regne med et mere stabilt, billigere og klimavenligt varmeforbrug. 

Luft til luft varmepumpen fungerer ved, at den trækker varmen ud af luften udenfor og omsætter den til varme indenfor i boligen. Anlægget består af en pumpe udendørs, som aktivt henter energien, og en indendørs del, der sørger for at cirkulere og filtrere den varme luft til hustandens brug. Attraktivt ved denne varmepumpe er, at den ikke kræver meget plads – hverken udendørs eller indendørs.

Luft til Luft varmepumpen – Kort fortalt:

Ideel til feriebolig eller mindre boliger med areal på
50-150 m2

Beskeden investering 

Mulighed for tilkøb
af
Wi-Fi- og fjernstyrings-funktion

Bedre indeklima

Besparende supplement til din primære energikilde

Vi forhandler luft til luft varmepumper af kvalitetsmærkerne:

Luft til vand varmepumpe

En luft til vand varmpepumpe er den idelle løsning til helårsboligen, der opvarmes af olie- eller naturgasfyr og hvis du bor i et område uden fjernvarme. Som et klassisk varmeanlæg drevet olie- eller naturgas, kan denne type af varmepumpe også sørge for varme og varmt vandt til din bolig – bare langt mere klimavenligt. 

Luft til vand varmepumpen fungerer ved, at den placeres udenfor. Gennem et højteknologisk og filtrerende system, trækker den luft ind, som kommer forbi en varmeveksler. Det betyder, at varmepumpen kan udede varme til netop det system, du har i boligen. Luft til vand varmepumpen er næsten lige så effektiv som et jordvarmeanlæg. Modsat et jordvarmeanlæg, kræver denne varmepumpe ikke meget plads udenfor, da der ikke skal graves slanger ned i haven. Dog kræver denne varmepumpe, at du har vandbårne raduatorer eller gulvvarme.

Energistyrelsen anbefaler, at hvis du bor i et område med fjernvarme, bør du vælge den løsning. Vi gør desuden opmærksom på, at nogle områder har faste regler for valg og brug af fjernvarme. Er du i tvivl om hvilke regler, din bolig hører under, kan du læse om dit områdes specifikke lokalplan eller kontakte din kommune.

Luft til vand varmepumpen – Kort fortalt:

Klimavenlig erstatning for oliefyr eller naturgasfyr

Ideel til helårsboligen

Godt alternativ til fjernvarme

Store besparelser

Kan både sørge for varme og varmt vand

Vi forhandler luft til vand varmepumper af kvalitetsmærkerne:

Kontakt os
close slider